Nemmere at være elbilist
Casper Kirketerp-Møller, CEO i Clever, ser frem til, at der snart bliver endnu flere opladningsmuligheder langs en af Danmarks mest trafikerede motorveje.Der er nu flere end 325.000 elbiler på de danske veje, og det tal vil kun vokse eksplosivt i de næste år. Det skaber et naturligt behov for flere hurtige og tilgængelige lademuligheder. Her bliver vores kommende station i Korsør et vigtigt bindeled mellem Øst- og Vestdanmark, som sammen med vores øvrige ladenetværk langs de danske motorveje gør det endnu nemmere og mere attraktivt at være elbilist, fortæller Casper Kirketerp-Møller.
