06. august 2025

|

Pressemeddelelse

Lastbiler Gør Små Smil Større indgår sponsoraftale med OK

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Lastbiler Gør Små Smil Større hver gang bilen tankes eller lades på farten, eller når du bruger strøm i hjemmet – helt uden at det koster ekstra.

Lastbiler Gør Små Smil Større indgår sponsoraftale med OK
Af: OK | Foto: OK

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Aftalen skal bidrage til foreningens arbejde med at støtte børn og unge gennem lokale tiltag. Samarbejdet glæder Susie Nicolaisen Nielsen, der er kasserer i Lastbiler Gør Små Smil Større.
Støtten fra OK skal bruges til indkøb af merchandise med vores logo, som vi vil sælge i forbindelse med vores arrangementer, siger Susie Nicolaisen Nielsen.
Lastbiler Gør Små Smil Større er en frivillig forening, der samler penge ind til Skælskør Julemærkehjem og Børns Voksenvenner i Slagelse – og dermed gøre små smil lidt større.
Årligt truckshow
Hvert år i juni afholder foreningen for eksempel et stort truckshow, som er gratis for publikum. Pengene samles ind gennem betaling fra de udstillende lastbiler, salg af mad og drikke samt lotterier. Har du lyst til at støtte Lastbiler Gør Små Smil Større, skal du tilknytte dit kort eller din app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen. Du støtter kvit og frit din lokale forening med 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang du tanker eller lader din bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når du bruger strøm derhjemme.
Event Information