Kunne du eller din sanggruppe tænke jer at vise jeres talent på TV i bedste sendetid? Så har I muligheden nu, når casterne fra X Factor besøger Slagelse i håbet om at finde de helt rigtige deltagere til næste års udsendelser.
Pop up-casting den 15. maj
En pop up-casting er en uformel casting, hvor et lille hold af castere glæder sig til at tage imod sanglade slagelseboere.
At deltage i en pop up-casting foregår mere stille og roligt end de officielle precastings i august, der foregår i Aarhus og København, hvor køen ofte er utrolig lang. Her skal du ikke synge foran den dommertrio, du kender fra TV. Til castingen i Slagelse er der derimod tid til at få en snak med de venlige castere på programmet.
Hvis du imponerer casterne, får du direkte adgang til audition foran dommertrioen til efteråret – uden at skulle igennem de officielle precastings.
Alle er velkomne, så kom som du er. Du skal minimum synge et vers og et omkvæd, som bliver optaget til intern brug.
Følg gerne med på denne Facebook-begivenhed af X Factor, hvor du kan finde mere information.
Pop up-castingen foregår i en container, der vil være stillet op på Nytorv mellem kl. 13.00-18.00 den 15. maj.
