Skip to main content
2. juni 2026

Jobopslag: Safelii søger sælgere til danskudviklet Smart Home-løsning

Danske Safelii vil gøre det nemmere at styre hjemmets lys, varme, alarm og videoovervågning fra én samlet app. Nu søger virksomheden sælgere, der vil være med til at bringe fremtidens Smart Home ud til flere danske hjem.

Af: Nete Hjort | Foto: Safelii

Safelii er skabt med fokus på at gøre hverdagen lettere for boligejere. Systemet består blandt andet af pærer, sensorer, termostater og en central hub, som får hjemmets enheder til at arbejde sammen. Via appen kan brugeren tænde og slukke lys, justere varmen, styre sikkerhedsløsninger og opsætte automatiseringer direkte fra mobilen.

Smart teknologi uden bøvl

Ifølge Safelii er løsningen udviklet til danske hjem og bygget til at fungere enkelt i hverdagen. Systemet kører primært lokalt i hjemmet, så centrale funktioner fortsat kan virke, selv hvis internettet driller. Safelii tilbyder blandt andet intelligent lysstyring, intelligent alarm med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring samt live video med optagelser.

Søger sælgere til vækstrejse

I forbindelse med den videre udrulning søger Safelii nu sælgere. Virksomheden tilbyder fast løn, provision uden loft, bonusprogram, salgskurser efter behov og en gratis startpakke til hjemmet. Læs mere om jobbet her.

Interesserede kan sende CV til job@safelii.dk eller ringe på 70 20 40 60 for at høre mere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

28. maj 2026

Storebæltsbroen lyser op i håbets farve 30. maj

Kører du over Storebæltsbroen lørdag aften, kan du opleve broens pyloner lyse op i grønt. Det sker i anledning af den internationale sclerosedag, World MS DAY, der verden over markeres den 30. maj for at gøre opmærksom på sygdommen – en dag med særlig relevans i Danmark.

Af: Scleroseforeningen | Foto: Sund & Bælt
PRESSEMEDDELELSE

Lørdag den 30. maj sætter hele verden fokus på sclerose. Også i Danmark, hvor den internationale sclerosedag har en særlig betydning. For Danmark har den højeste forekomst af sclerose per indbygger af alle lande i verden.

Hvorfor Danmark er så hårdt ramt, også i forhold til lande som Norge og Sverige, der indtager 5. og 9. pladsen over lande i verden med flest registrerede tilfælde af sclerose, er stadig forbundet med mange ubesvarede spørgsmål. I Scleroseforeningen sætter administrerende direktør Klaus Høm sin lid til mere forskning i sygdommen.

Forskning bringer os hele tiden tættere på svar, og derfor markerer vi dagen med grønt, som er håbets farve. Men vi er langt fra i mål. Der er stadig meget, vi ikke ved, og derfor er det afgørende, at forskning fortsætter med at rykke os fremad, så vi bliver endnu bedre til at behandle sygdommen og en dag kan knække koden til den, siger adm. direktør Klaus Høm, der takker Sund & Bælt for at være med til at sætte fokus på sygdommen.

Storebæltsbroen vil blive lyst op efter mørkets frembrud og frem til midnat. Solen går ned klokken 21.44 den 30. maj.

Broens 254 meter høje pyloner er blandt de højeste punkter i Danmark.

I 2025 kørte 14,1 millioner køretøjer over Storebæltsbroen ifølge Sund & Bælts hjemmeside, og gennemsnitligt kører omkring 36.000 køretøjer over broen hver dag.

Sund & Bælt vil annoncere nyheden på Facebook og LinkedIn på selve dagen.

21. maj 2026

Tre unge kvinder overtager historisk fiskebutik på Omø: ”Det er med ærefrygt, ydmyghed og stor begejstring”

Verdener mødes, når de unge restauratører Anna-Ida Rosa Lumbye, Sofie Weis Johansen og Ida Torpe Thorhauge til sommer overtager forpagtningen af den foreningsejede fiskebiks, FISK, på Omø Havn. De tre unge forpagtere ser frem til at tage del i et lokalt ø-sommersamfund, holde den ansvarlige og kystnære fiskeritradition på Omø i live og være med til at skabe liv på havnen. De lokale
kræfter er begejstret for samarbejdet.

Af: FISK | Foto: PR FISK
PRESSEMEDDELELSE
Drømmen om at forpagte sit eget sommersted

De har kendt hinanden i årevis, spist og arbejdet sammen – og talt om drømmen om at åbne deres eget sted. Til sommer bliver drømmen om at være restauratører til virkelighed for Anna-Ida, Sofie og Ida, når de slår dørene op for FISK på Omø Havn. Deres erfaring i servicebranchen spænder fra kantine over bryllupscatering til fine dining.

Vi har længe vidst, at vi gerne ville forpagte en restaurant. Prøve kræfter med vores eget sted. I mødet med foreningen bag FISK blev det klart, at intet sted ville være mere oplagt at gøre sit første forsøg som restauratører end på den historiske havn på Omø, fortæller Ida.

At skabe stærke sommeroplevelser for øboere og gæster har altid været grundtanken med FISK – og den er de nye forpagtere helt med på. Det er med en særlig beundring for øens historie og lokale engagement, at de kommende forpagtere overtager nøglerne til de gule bygninger på havnen.

Anna-Ida understreger, at ølivet har sin egen forførende logik:

En ting er, at vi gerne vil lave solide madoplevelser i et køkken, vi selv bestyrer. Men hvem skal vi lave de oplevelser for – og med?

Anna-Ida fortæller, at det kommende forpagterhold før har boet og arbejdet i det danske øliv med tidligere somre brugt på Lundø, Anholt, Orø og Avernakø:

Fordi vi alle tre har haft vidunderlige oplevelser på danske småøer, var ønsket om at tage del og bidrage til et lokalsamfund fælles for vores forestillinger om en fremtidig forpagtningsaftale.

Historiske bygninger i unge hænder

De to gule huse ved den vestlige kaj på Omø Havn rummer en historie, der strækker sig over generationer af fiskere, sommergæster og sildemadder tilbage – og helt ind i den kommende danske sommer, når husene åbner for endnu en levende sommer på havnen.

Camilla Winners, som sidder i bestyrelsen for foreningen Levende Havn Omø, fortæller med begejstring om samarbejdet:

Min bedstefar grundlagde fiskebutikken tilbage i 1954. Og siden (gen)åbningen af FISK i 2020 har det stået lysende klart, at Omø har brug for en fiskebutik, som samtidig kan være et hyggeligt og samlende mødested på havnen.

Selvom fiskebutikken på Omø Havn har en lang tradition, er Camilla ikke nervøs for nye kræfter i biksen:

Det glæder mig helt vildt at kunne give dette års stafet videre til tre kompetente unge mennesker med ø-erfaring, smil og “shitloads” af energi og gåpåmod.

Sofie fortæller, at planerne for sommeren ligger klart:

Vi vil gerne være med til at skabe liv på øen og på havnen.

Ida fortsætter:

Vi drømmer om at skabe et sted, hvor lokale og sommergæster kan mødes omkring det samme bord til musik, quizzer, middage og dans.

Sofie afslutter:

Derudover ønsker vi at skabe en levende havn ved alle dage i sommeren at tilbyde frokostserveringer, snacks og have morgenmuligheder til de første på kajen. Krebsegilde, midsommerfest, grillaftener – her skal være gang i den!

 

Sæsonen indledes med et åbningsbrag d. 19. juni 2026. FISK er åben hver dag til slutningen af august.

15. maj 2026

Safelii søger sælgere til danskudviklet Smart Home-løsning

Danske Safelii vil gøre det nemmere at styre hjemmets lys, varme, alarm og videoovervågning fra én samlet app. Nu søger virksomheden sælgere, der vil være med til at bringe fremtidens Smart Home ud til flere danske hjem.

Af: Nete Hjort | Foto: Safelii

Safelii er skabt med fokus på at gøre hverdagen lettere for boligejere. Systemet består blandt andet af pærer, sensorer, termostater og en central hub, som får hjemmets enheder til at arbejde sammen. Via appen kan brugeren tænde og slukke lys, justere varmen, styre sikkerhedsløsninger og opsætte automatiseringer direkte fra mobilen.

Smart teknologi uden bøvl

Ifølge Safelii er løsningen udviklet til danske hjem og bygget til at fungere enkelt i hverdagen. Systemet kører primært lokalt i hjemmet, så centrale funktioner fortsat kan virke, selv hvis internettet driller. Safelii tilbyder blandt andet intelligent lysstyring, intelligent alarm med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring samt live video med optagelser.

Søger sælgere til vækstrejse

I forbindelse med den videre udrulning søger Safelii nu sælgere. Virksomheden tilbyder fast løn, provision uden loft, bonusprogram, salgskurser efter behov og en gratis startpakke til hjemmet. Læs mere om jobbet her.

Interesserede kan sende CV til job@safelii.dk eller ringe på 70 20 40 60 for at høre mere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

Safelii

Safelii er et danskudviklet Smart Home system lavet til danske hjem, hvor alt det elektriske i boligen samles i All-in-one app. Lys, varme, sikkerhed og energistyring bliver bundet sammen i ét system, så du slipper for at hoppe mellem flere løsninger.

Annoncørbetalt Indhold
Dit hjem – samlet ét sted

Med Safelii får du et hjem, der hænger sammen. Systemet består af enheder som pærer, sensorer og termostater, der snakker trådløst med en central hub – hjertet i det hele. Alt styres nemt fra mobilen, hvor du kan tænde, slukke, justere og lave automatiseringer, der gør livet lidt lettere. Forestil dig lys, der tænder, når du kommer hjem, varme der justeres ned, når huset er tomt, og besked direkte på telefonen, hvis noget bevæger sig, mens du ikke er der.

Stabilt, enkelt og uden bøvl

Safelii er bygget til at fungere i virkeligheden, ikke bare i teorien. Systemet kører primært lokalt i dit hjem, så det stadig virker, selv hvis nettet driller. Der er ingen løbende abonnementer, og alt er lavet til at spille sammen fra starten. Installationen bliver klaret af professionelle montører, som sætter det hele op og giver dig en grundig gennemgang, så du hurtigt føler dig hjemme i systemet.

Smart hverdag med færre bekymringer

Safelii handler i bund og grund om at gøre hverdagen nemmere. Mindre bøvl, mere overblik og et hjem, der faktisk hjælper dig.

Samtidig er der tænkt i energiforbrug og smartere brug af ressourcer, så du både kan spare og leve mere bevidst, uden at gå på kompromis med komforten.

Læs mere på safelii.dk.

Safelii søger sælgere til fremtidens nye Smart Home

Safelii har udviklet en app, der samler styring af hjemmets el, lys, varme og sikkerhed ét sted – en All-in-one App. De søger medarbejdere og tilbyder fast løn, provision, bonus, kurser og gratis startpakke.

Af: Andreas Hjort | Foto:

Safelii har gennem to år udviklet en App der kan styre lys, varme, alarmsystem, videoovervågning og meget mere. Brugeren kan styre alt det elektriske i hjemmet i en All-in-one App.

Med Safelii får man intelligent lysstyring, Intelligent ALARM med digital kontrolcentral, intelligent varmestyring og live video med optagelser. App’en er gratis, og der er intet abonnement.

Safelii er kundernes indkøbscentral og ejet af elektrikere.

Læs mere om Safelii Smart Home på www.safelii.dk.

Send dit CV til job@safelii.dk eller ring 70 20 40 60 for at høre mere.

21. april 2026

SpeedwayLigaen ansætter Lars Holm som ny direktør: Erfaren erhvervsprofil vender hjem til sporten

SpeedwayLigaen tager endnu et markant skridt i udviklingen af dansk elitespeedway.

Af: SpeedwayLigaen | Foto: SpeedwayLigaen
PRESSEMEDDELELSE

Lars Holm er ansat som ny direktør for SpeedwayLigaen ApS, og med ham får ligaen en markant profil med dybe rødder i sporten, stærk forretningsmæssig erfaring og en klar ambition om at løfte SpeedwayLigaen til nye højder.

Det er lidt af en sværvægter, der sætter sig i direktørstolen for SpeedwayLigaen – Lars Holm bringer en sjælden kombination af stærk forretningssans og en livslang passion for speedway med sig. Han har blandt meget andet tidligere opbygget og solgt sin egen virksomhed, han har drevet succesfulde boutique-hoteller i Florida og så var han manden, der i 2006/2007 trådte til som mægler i en krisetid, hvor ligaen var tæt på at lukke med blot to overlevende hold. Hans sportslige CV tæller desuden en årrække som rådgiver for den tredobbelte verdensmester Nicki Pedersen i guld-årene 2003 og 2007-2008. Kombineret med erfaring som tv-kommentator på Grand Prix-serien kender han sporten fra alle vinkler – fra ryttergården til de bonede gulve.

Bestyrelsesformand Louise Laustsen ser ansættelsen som en vigtig milepæl i arbejdet med at styrke ligaen og lægger ikke skjul på forventningerne:

Lars Holm kommer med en helt særlig kombination af kommerciel handlekraft, erfaring, pondus og en dyb forståelse for sportens særlige DNA. Han kender miljøet, han forstår menneskerne i og omkring sporten, og han ved, at udvikling kræver både respekt for traditionerne og mod til at tænke større. Vi er meget glade for, at Lars Holm har sagt ja til opgaven, og vi er overbeviste om, at han bliver en stærk drivkraft i den videre udvikling af SpeedwayLigaen.

For Lars Holm er der også en særlig dimension i at vende tilbage til sporten:

Speedway har fyldt meget i mit liv, og derfor føles det også som at komme hjem igen. Jeg har stor respekt for klubberne, kørerne, de frivillige, sponsorerne og de mange mennesker i og omkring sporten, som hver eneste dag er med til at holde dansk speedway på et højt niveau. Det er en unik sport med en stærk kultur og et særligt engagement, som man mærker med det samme.

Klar til ligaens næste fase

Han lægger ikke skjul på, at netop ambitionerne er høje, og han ser store muligheder i ligaens næste fase:

SpeedwayLigaen står på et langt stærkere fundament i dag, end da jeg selv var med til at samle ligaen i en vanskelig periode. Det er et resultat af solidt og fornuftigt arbejde fra klubberne gennem mange år. Nu handler det om at bygge videre på det store potentiale. Vi skal turde løfte blikket og udvikle ligaen både sportsligt og kommercielt, styrke det økonomiske fundament og gøre det endnu mere attraktivt at være sponsor og samarbejdspartner. Vi skal styrke synligheden, skabe mere opmærksomhed omkring sporten og samtidig fastholde og udvikle det høje sportslige niveau, som allerede kendetegner SpeedwayLigaen i dag. Når man ser på de hold, der er tilmeldt i år, er der ingen tvivl om, at publikum kan se frem til speedway fra øverste hylde.

For Lars Holm handler næste skridt om at bygge videre på sportens stærke fundament og løfte ligaen ind i en ny fase:

Dansk speedway har sat et markant aftryk på verdenskortet fra Ole Olsen og frem til i dag. Det er en arv, vi skal værne om, men det er også et stærkt fundament for at tænke ambitiøst om fremtiden. Jeg kender sporten indefra – fra kørernes perspektiv til sponsorernes behov – og jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen står endnu stærkere sportsligt, kommercielt og i offentligheden i de kommende år.

Samtidig lægger han vægt på, at ambitionerne også skal omsættes til konkret udvikling og langsigtet værdi for ligaen:

Jeg har stor respekt for opgaven foran os og for alt det arbejde, der allerede er lagt i ligaen gennem årene. SpeedwayLigaen står et godt sted i dag, men jeg ser også et stort uforløst potentiale. Vi skal bygge videre på det stærke fundament, styrke den kommercielle platform og skabe endnu mere værdi, synlighed og relevans for sponsorer og samarbejdspartnere. Der ligger et klart potentiale i at gøre SpeedwayLigaen endnu mere attraktiv som platform for erhvervslivet, og det skal vi forløse. Samtidig skal vi udvikle ligaen med respekt for sportens stolte traditioner. Jeg er klar til at give den fuld gas for at sikre, at SpeedwayLigaen fortsat er det naturlige samlingspunkt for dansk motorsport i verdensklasse.

Ansættelsen ligger i naturlig forlængelse af den retning, SpeedwayLigaen allerede har sat med etableringen af SpeedwayLigaen ApS. Ligaen har de seneste måneder taget væsentlige skridt mod en stærkere og mere professionel struktur, og direktørrollen er oprettet med et klart fokus på at løfte ligaen kommercielt og organisatorisk samt øge synligheden omkring sporten.

SpeedwayLigaen ApS ejes af Slangerup Speedway, Team Fjelsted, Holsted Tigers, Esbjerg Vikings, Grindsted Speedway, Region Varde Elitesport, SES – Sønderjylland Elite Speedway og Nordjysk Elite Speedway.

1. april 2026

Påske på Trelleborg: Kender du historien om Iduns magiske æbler?

Nu slår Vikingeborgen Trelleborg portene op til en ny sæson, og det sker med en påskeoplevelse, hvor nordisk mytologi vækkes til live. Fra tirsdag den 31. marts til mandag den 6. april inviteres børn og voksne til en uge fyldt med fortællinger, leg og levende historie under temaet “Iduns æbler”. Her kan gæster tage på æblejagt, prøve kræfter med krigertræning, være kreative i Trelleborgs Vikingelandsby og deltage i gratis familierundvisninger med fortællingen om Idun og jætten Tjasse.

Af: Trelleborg | Foto: Maria Yasmin Klitgaard Breuning, Nationalmuseet
PRESSEMEDDELELSE

Hvor blev Iduns æbler af? I den nordiske mytologi vogter gudinden Idun over de gyldne æbler, som holder guderne unge og stærke. Men da jætten Tjasse lokker Loke til at bortføre Idun, forsvinder æblerne fra Asgård og guderne begynder straks at ældes. Den gamle fortælling danner rammen om årets Påskeoplevelser på Trelleborg.

Der er en helt særlig grund til, at påsken på Trelleborg handler om æbler. Ligesom foråret symboliserer de liv, håb og fornyelse. Æblejagten giver os mulighed for både at fortælle en stærk historie og give børnene en aktiv oplevelse, fortæller en af Trelleborgs museumsformidler.

Gæster inviteres til at hjælpe Idun ved at finde de forsvundne æbler rundt på området. Alle, der gennemfører jagten, kan deltage i konkurrencen om billetter til årets Vikingefestival.

Oplev vikinger og sjove aktiviteter i Vikingelandsbyen Slagløse

Hver dag fra kl. 11 – 15 summer Vikingelandsbyen “Slagløse” af liv. Børn og voksne kan træde direkte ind i vikingernes verden og prøve kræfter med en lang række historiske aktiviteter. Prøv at skyde med vikingernes langbue under kyndig vejledning, vær kreativ og filt dit eget livsæble eller mal med vikingernes farver på ark, skjolde eller sværd. Ved bålet kan du bage dit eget fladbrød og putte æblekompot ovenpå.

Lørdag den 4. april byder vikingerne desuden på smagsprøver af den historiske ret 7-kålsstuvning.

I legeområdet Udgaard kan børnene slippe energien løs i vikingelege som Helhesten, jættekast, skjoldpuslespil og vælt-en-viking. Hver dag kl. 12 kan børn deltage i “Kampen om Idun” – en aktiv krigertræning med fokus på styrke, teknik og samarbejde.

Hver dag kl. 12 kan børn desuden deltage i “Kampen om Idun” en frisk gang krigertræning, der tager afsæt i kampteknik, våbenbrug og strategi.

Vikingeliv i landsby og langhus

I påskeferien kan du møde vikinger, både i landsbyen og i langhuset på Trelleborg. Her rykker museets frivillige og Borgfolket, ind fra den 2. til 4. april, hvor de arbejder, smeder rekonstruktioner og laver dejlig mad.

Gløderne fra essen, lyden af hammer mod metal og duften af ild og jern skaber en levende og sanselig rejse tilbage i tiden. Arbejdet tager udgangspunkt i arkæologiske fund og følg deres arbejde helt tæt på og oplev, hvordan smedearbejde har foregået i vikingetiden. Gløderne fra essen, lyden af hammer mod metal og duften af ild og jern skaber en stemning, der bringer fortiden til live. Rekonstruktionen Borgfolket laver i påsken tager udgangspunkt i et fundet fra England.

Borgfolket vil i fremtiden arbejde med rekonstruktioner af fund fra selve Trelleborg. Undervejs bydes der også på gratis smagsprøver, hvor gæster blandt andet kan smage små specialiteter. Vikingeborgen Trelleborg ser frem til at fejre påsken med jer, og turen til vikingetiden er kun en gratis bustur væk.

Praktisk info
  • Æblejagt, krigertræning, rundvisninger og legeområdet Udgaard er gratis
  • Aktiviteter i Vikingelandsbyen kræver aktivitetsmønter (25 kr. pr. stk.)
  • Gratis bus kører fra Slagelse Station direkte til Trelleborg
Påskeprogram 2026

10.00 Museet åbner.

10.00 – 15.30 Æblejagt på Trelleborg, Udgaard m. gratis legeaktiviteter, prøv blandt andet:
Helhesten, Æblekast, Skjoldpuslespil, Jættekast, Vælt-en-viking, Borgspil og en masse andre sjove aktiviteter.

11.00 – 15.00 Aktiviteter i Vikingelandsbyen “Slagløse”:

  • Bag fladbrød (1 mønt)
  • Mal skjolde og sværd (1 – 5 mønter)
  • Filt livsæble eller forårsæg (1 mønt)
  • Bind dit eget bånd (1 mønt)
  • Bueskydning (1 mønt = 5 skud)

12.00 – 12.45
Kampen om Idun — gratis krigertræning

13.00 – 14.00
Familierundvisning — sagnet om Idun og Tjasse

14.00 – 15.00
Bueskydning (1 mønt)

16.00
Museet lukker

18. marts 2026

E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev

Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.

Af: Vejdirektoratet | Foto: Vejdirektoratet
PRESSEMEDDELELSE

Mandag den 23. marts går Vejdirektoratet i gang med at reparere asfalten på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev, hvor den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive repareret.

Vejarbejdet bliver udført i begge retninger på den omkring ni kilometer lange strækning mellem Vemmelev og Korsør.

Vejdirektoratet forventer, at arbejdet kommer til at tage omkring halvanden uge. Hvis alt går vel, og forårsvejret ikke volder problemer, er reparationsarbejdet færdigt torsdag den 1. april.

Sådan foregår arbejdet

Arbejdet starter med, at den nuværende beskadigede asfalt bliver affræset, så man kan komme ned til den underliggende belægning og reparere den. Når det er gjort, kan den nye asfalt rulles ud. Til slut bliver der påført nye vejstriber.

Resultatet bliver en bedre køreoplevelse for trafikanterne, der kan se frem til en mere jævn kørebane.

Information til trafikanterne

Vejarbejdet bliver udført på hverdage samt weekender mellem klokken 18.00 og 6.00 næste morgen. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne, så det er til mindst mulig gene for trafikanterne.

Når der arbejdes på strækningen, vil trafikken blive ledt over i de modsatrettede vejbaner, så der er én åben vejbane i begge køreretninger. Når der ikke bliver arbejdet, er der åbent for trafikken i fuldt omfang. Dog kan man blive nødt til at køre på strækninger uden afstribning, hvor der derfor vil være skiltet med nedsat hastighed.

Til- og frakørselsramper ved Korsør og Tjæreby vil i perioder være spærrede. Benyt alternativt til- og frakørsel 43 Halskov eller 40b Vemmelev.

Vejdirektoratet gør opmærksom på, at vejarbejdet indebærer en øget risiko for kødannelser, ligesom vanskelige vejrforhold kan gøre det nødvendigt at udskyde arbejdet. Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

16. marts 2026

Mette Frederiksen på rundtur i landet: De unge skal væk fra skærmen og ind i fællesskabet

Som led i valgkampen sætter Mette Frederiksen fokus på unges skærmforbrug og fremhæver de fysiske foreningsfællesskaber som et vigtigt alternativ til sociale medier.

Af: Isabella Fuglsang | Foto: Socialdemokratiet

I lørdags gæstede statsminister Mette Frederiksen Fyn for at tale om fællesskaber og unges trivsel. Her kom hun med en klar melding: Sociale medier skal begrænses, og de fysiske fællesskaber skal styrkes.

Selvom besøget fandt sted i forbindelse med et lokalt løb i Strib, var budskaberne rettet mod hele Danmark. Statsministeren benyttede lejligheden til at hylde det danske foreningsliv, som hun mener er selve fundamentet for vores samfund.

Mit bud er, at de fleste af os, der er på Christiansborg, har lært rigtig meget af foreningslivet, og jeg tror, at alle kan lære noget af at være en del af det frivillige i Danmark, lød det fra Mette Frederiksen.

Til kamp mod de sociale medier

Et af de centrale emner for statsministeren er de unges digitale liv. Hun lagde ikke skjul på, at hun ser de sociale medier som en direkte konkurrent til de sunde, fysiske fællesskaber, og hun foreslår nu flere midler for at beskytte børn og unge.

Vi har aftalt, at telefonen kommer ud af skolen nu – både i undervisningen og i frikvartererne. Men jeg mener også, at vi skal forbyde de sociale medier helt ned til 14-15 år. Vi skal sørge for, at man skal logge ind med sin alder, så man simpelthen ikke kan logge ind, hvis man ikke er gammel nok, forklarede Mette Frederiksen.

Som en modvægt til den digitale verden peger hun på efterskolerne. Og en nylig politisk aftale skal gøre det økonomisk muligt for flere familier at sende deres børn afsted, uanset indkomst, for at sikre dem adgang til tætte, forpligtende fællesskaber.

Lettere at være ung iværksætter

Udover trivsel og skærmtid fokuserede besøget også på fremtidens erhvervsliv. Statsministeren anerkendte, at det i dag kan være for “bøvlet” for unge at starte egen virksomhed på grund af administrative byrder.

Spørgsmålet er, om vi kunne lave et eller andet, hvor vi løftede nogle af de administrative byrder. Det vil jeg i hvert fald gerne være med til at kigge på, sagde hun med henvisning til de mange krav, der møder unge iværksættere, som ikke nødvendigvis kommer fra en iværksætterfamilie.

Valgkampen ruller: Husk at stemme den 24. marts

Besøget er blot et af mange stop for Mette Frederiksen i disse dage. Statsministeren rejser i øjeblikket land og rige rundt som en del af valgkampen op mod folketingsvalget, der finder sted tirsdag den 24. marts 2026.

Uanset om man er enig i regeringens politik eller har tænkt sig at sætte sit kryds et helt andet sted, er opfordringen klar: Brug din stemmeret og vær med til at præge fremtidens Danmark den 24. marts.

Du kan finde mere information om valgdagen og dit lokale afstemningssted på kommunens hjemmeside.