E20 får ny asfalt mellem Korsør og Vemmelev
Vejdirektoratet reparerer den slidte asfalt på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev fra den 23. marts til den 1. april. Af hensyn til trafikanterne bliver arbejdet udført i aften- og nattetimerne.
Mandag den 23. marts går Vejdirektoratet i gang med at reparere asfalten på E20 Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev, hvor den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive repareret.
Vejarbejdet bliver udført i begge retninger på den omkring ni kilometer lange strækning mellem Vemmelev og Korsør.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet kommer til at tage omkring halvanden uge. Hvis alt går vel, og forårsvejret ikke volder problemer, er reparationsarbejdet færdigt torsdag den 1. april.
