Gerlev-prisen 2025: To markante stemmer hædres for at flytte bevægelse og idræt
Lørdag uddeltes Gerlev-prisen for 46. gang på Gerlev Idrætshøjskole – midt i en weekend, hvor 600 gamle elever og gæster fra hele landet samles for at fejre både tradition, fællesskab og fornyelse. Prisen gik til to vigtige personer i idrættens Danmark 2025.
I år uddeles Gerlev-prisen til Nagin Ravand og Søren Riiskjær – to personer, der på hver sin måde har sat tydelige spor i udviklingen af idræt og bevægelse i Danmark.
Gerlev-prisen gives til personer og organisationer, der arbejder nysgerrigt, kritisk og udviklende med idræt – og som bidrager til at forme bevægelse som noget, der rækker langt ud over sport og konkurrence.
Gerlev Idrætshøjskole har siden 1978 uddelt prisen som en del af sit virke for at udfordre og nytænke idrætsbegrebet i samfundet.
