Jeg er overvældet over, hvor meget de har nået og over deres tilgang til projektet. De er virkelig gået ind i det. Og det giver værdi. Det er derfor, vi er her som virksomhed, udtalte Lasse Bjoerklund fra Workday.
Idéer med værdi
Coding Class-forløbet er udviklet af Børnehjælpsdagen i samarbejde med bl.a. Københavns Professionshøjskole og IT-Branchen og har tidligere været brugt i folkeskolen. Det er første gang, det målrettes anbragte og udsatte børn.Det har været supervigtigt, at virksomheden har deltaget, og at eleverne selv har skulle præsentere deres løsninger og ideer. De har haft en oplevelse af at blive taget seriøst, og at de rent faktisk bidrager med noget vigtigt, lød det fra børnenes tilknyttede underviser, Jakob Damgaard Laursen.Børnene fik mulighed for at bruge teknologi på en kreativ måde og samtidig opleve, at deres idéer har værdi. Det er ikke bare en succesoplevelse - det er en investering i fremtiden for nogle af de mest sårbare unge i lokalområdet. Alle eleverne tog udfordringen op, og de digitale spilløsninger fra dem involverede alt fra escape rooms til bondegårde. Fotos: IT-Branchen
