Korsør er mit drømmevarehus. Jeg er vild med byen og ser et stort potentiale i den. Der er rigtig meget lokal forankring i Korsør, og jeg glæder mig til at blive en del af det lokale liv. Det er vigtigt for mig, at jeg lærer kunderne godt at kende, og det betyder også meget for mig, at jeg bliver et kendt ansigt i byen og blandt kunderne, da jeg har et stort ønske om at engagere mig rigtig meget i det lokale liv, siger 36-årige Stephan Halken Nielsen (37 år den 16. oktober), som bor i Holme-Olstrup sammen med sin hustru og tre drenge på 1, 4 og 6 år.
Det eneste sted i Korsør
Efter hans elevtid har Stephan Halken Nielsen været i flere forskellige varehuse i både føtex og Bilka og har haft flere jobfunktioner. I 2020 blev han varehuschef for første gang i føtex Ro’s Torv i Roskilde, men sammen med ledelsen blev han enig om, at det var lige hurtigt nok, så derfor gik han tilbage til at være salgschef og har brugt de seneste år på at udvikle sig og få endnu mere ledelseserfaring – blandt andet gennem et internt lederudviklingsprogram i Salling Group. Det har nu resulteret i, at han har landet jobbet som varehuschef i Korsør.Jeg er glad for, at jeg har fået chancen for at få nøglerne til mit eget varehus igen. Det er en virkelig fed opgave, og jeg har gennem de seneste år brugt rigtig meget tid på at udvikle mig rent ledelsesmæssigt i Bilka-regi. Det er et stærkt tegn på, hvor gode karrieremuligheder vi har på tværs i Salling Group, siger han.Den nye varehuschef i Korsør ser frem til sammen med sine nye kolleger at udvikle føtex og gøre den endnu mere attraktiv for kunderne.
føtex i Korsør er det eneste sted, hvor kunderne finder en slagter- og delikatesseafdeling, og jeg mener, at der er et stort potentiale i byen på det område, fortæller han.
Stor disciplin fra sportsmiljø
Han lover, at han bliver en synlig varehuschef, som er tilgængelig for både kolleger og kunder, og som holder af at gå forrest samt skabe en god arbejdsplads.Konstruktiv feedback er vigtigt for mig - både når det handler om kolleger og kunder. Vi skal huske, at kunderne er vores øverste chef, og derfor skal vi hver dag gøre alt, hvad vi kan for at yde en god service og give dem gode oplevelser, når de handler i føtex Korsør.Stephan Halken Nielsen bruger meget tid på fodbold i sin fritid og er blandt andet hjælpetræner et par gange om ugen i Toksværd Olstrup Fodbold, men han har selv en fortid som elitesvømmer.
Jeg er sikker på, at min sport har været med til at gøre, at jeg arbejder hårdt, fokuseret og målrettet med stor disciplin.Casper Thyssen, regionschef i føtex, er glad for, at Stephan Halken Nielsen nu vender retur til føtex.
Jeg har kendt ham siden hans tid i føtex Ringsted. Han kommer til Korsør med en masse god energi og sans for det gode købmandskab og kunderne. Han kender føtex rigtig godt, og det er dejligt at få ham tilbage hos os. Han har altid sagt, at Korsør var hans drømmevarehus, og det er det næste naturlige skridt for ham, at han nu bliver varehuschef lige der, og jeg ser rigtig meget frem til et godt samarbejde med Stephan, siger Casper Thyssen.Den tidligere varehuschef i føtex Korsør er ikke længere en del af Salling Group.
